Den Nordiske valfart til Lourdes

Lovprisning og taksigelse Indtryk og betragtninger fra Den nordiske Valfart til Lourdes  23.-30. juli 2018, 160-året for den hellige Bernadettes åbenbaringer.

Tekst: Hans Jensen

Artiklen ses nedenfor i sin oprindelige form i Katolsk Orientering.

VALFART Salmesangen stiger til himlen i lovprisning og tak denne fugtigt varme sommeraften i Lourdes, hvor vi med tusindvis af pilgrimme går i procession til sakramentstilbedelsen i Pius X’s Basilika, en underjordisk kirke med plads til 25.000, under ledelse af Anders Arborelius, Nordens første kardinal. Vi er 110 deltagere, heriblandt en halv snes fra Sverige samt fire gejstlige: biskop Czeslaw, DUK’s kommende ungdomspræst Kasper Baadsgaard, Michal Bienkowski og ikke at forglemme Herbert Krawczyk, som efter 26 års trofast indsats som valfartspræst nu giver faklen videre til pastor Bienkowski. Under valfartstemaet ”Gør, hvad som helst han siger til jer” (Joh 2,5) er vi taget på pilgrimsfærd til Lourdes, hvor vi er fordelt på Accueil de Notre-Dame, som især huser pilgrimme med plejebehov og hjælpere, og som ligger inden for sanctuariet med grotten; samt på Hotel Paradis, der ligger uden for helligdommen. Programmet er stramt, ikke for svæklinge, men for hårdføre handicappede og udholdende gamle! Blandt pilgrimmene er også en stor gruppe unge fra DUK, der er med som hjælpere, og som – suppleret af medlemmer af valfartsbestyrelsen – slider og slæber, dragende af sted med vore dårligt gående og skrøbelige pilgrimme i trækvogne fra stumfilmens tid. Frem og tilbage på etaper uden for kategori mellem Accueil og Paradis til bodsandagt, lys- og sakramentsprocessioner, den store og lille korsvej, rosenkransbønnen og den daglige messe, herunder pontifikalmessen med kardinal Anders som hovedcelebrant. Men også til fredagens sportslige clou: starten på tredjesidste etape i Tour de France, valfartens verdslige klimaks! Og inden for alt dette: stunder til personlig bøn og fordybelse i tilbagetrukkethed. Samt et glas kølende øl eller vin på Café Jeanne d’Arc, valfartens vederkvægende stamcafé, hvor vi samles med opløftet sind og nedsmeltede fødder, mens mørket falder på, og humoren stiger til umålelige højder i pagt med et lettere og
ubesværet alkoholisk velvære. Som at komme hjem Det er første gang, jeg er i Lourdes. Da jeg for fire år siden rundede støvets år og sagde til en god ven, at jeg gerne ville til Lourdes, inden jeg døde, fik jeg som svar: ”Så synes jeg, du skal vente lidt endnu.” Og nu er jeg her. Det er som at komme hjem. Min fromme og ukuelige polske mormor, analfabet og gudhengiven katolik, drog sammen med min mor og nogle af hendes søskende til Lourdes i 1960’erne. Hun kom til Danmark som roepige i begyndelsen af forrige århundrede og bragte den katolske tro ind i familien. Den katolske Kirke i Danmark blev af fuldstændig afgørende værdi for de polske landarbejdere eller roepolakker, som de blev kaldt, i deres kamp for en tålelig tilværelse og et værdigt liv. Vi er dem og Kirken evig tak skyldig. Under valfartens første messe, som finder sted ved grotten, hvor jomfru Maria viste sig for Bernadette, og hvor kilden sprang, mindes jeg med taknemmelighed min polske baggrund. Det er en skøn morgen. Luften er sval, stemningen fredfyldt, vi beder og synger fælles forbundne og inderligt forankrede i den overnaturlige virkelighed, som fejringen af den hellige eukaristi udgør: Jesus Kristus, der giver sig selv til os under brødets og vinens skikkelse. Ordet, som tager bolig iblandt os. Det hellige, som verden hader og ikke vil tage imod. I kirkeligt forhør Heller ikke på Bernadettes tid – i 1858, da hun er 14 år. En fattig møllers ældste barn. Lille af vækst. Med skrantende helbred. Analfabet. Kan ikke sin katekismus. Er uvidende om den hellige Treenighed. Fra den 11. februar til den 16. juni har hun 18 visioner i grotten ved floden Gave, hvor Guds Moder viser sig for hende. Med hjertets renhed, overvældet af glæde, i henrykkelsens ekstase, møder hun Damen, som først i den 16. vision giver sig til kende, efter at Bernadette for fjerde gang spørger, hvem hun er, og får svaret: Que soy èra Immaculado
Councepciou – ”Jeg er den ubesmittede undfangelse.” Sognepræsten Peyramale har indtil da ikke troet på visionernes ægthed. Han kender alt for godt Bernadettes manglende viden om kristne trossandheder og orker ikke at blive involveret i denne tåbelige sag! Men da han chokeret hører ordene Que soy èra Immaculado Councepciou fra Bernadettes mund – ord, hun ikke selv forstår – må han opgive al modstand. I 1862, efter fire år med kirkelige forhør ledet af biskoppen af Tarbes, bekræfter den kirkelige myndighed visionernes ægthed. Da Bernadette af en præst bliver spurgt, hvad hun ville have sagt, hvis biskoppen havde bedømt, at hun var blevet vildledt, giver hun følgende nøgterne, ja suveræne svar: ”Jeg ville aldrig kunne sige, at jeg ikke så og hørte det, som jeg virkelig så og hørte.” Svaret vidner om storheden og enkelheden i Bernadettes tro og liv. Det er ikke visionerne som sådan, der fører til, at hun bliver kanoniseret, men hendes tillidsfulde tro og selvudslettende ydmyghed – hendes hellighed, som består i en inderlig forening af hendes vilje med Guds vilje i kærlighedens fællesskab. En velsignelsesrig gaveflod Og er det ikke kærlighedsfællesskabet i den treenige Gud, vi dybest set søger som pilgrimme? Når vi er til messe i Pius X’s Basilika, og lovsangen fylder kirkerummet? Når stilheden sænker sig, og hjertet fyldes med taksigelse og fred som en forsmag på den himmelske herlighed? Når vi er til
bodsandagt i kapellet Mater Dolorosa og modtager tilgivelsens uforskyldte grænseløshed i bodens sakramente? Når vi går den store korsvej og i øsende regn mediterer over Jesu lidelse? Når vi i bønnens afsondrethed overgiver os til Guds barmhjertighed? Når vi med nænsomhed, i andagt og bøn, nedsænkes i den undergørende kildes vand og oplever renselsens bad? Når vi i rosenkransbønnen beder om Guds Moders forbøn nu og i vor dødstime? Hvilken velsignelsesrig gaveflod! I forordet til Lissie Lundhs bog ’Bernadette af Lourdes’, som hermed anbefales varmt, fremhæver Georg Høhling, formand for Den nordiske Valfart til Lourdes, Bernadettes holdning til sit livs fysiske og åndelige lidelser med bogens valg af følgende citat af Bernadette: ”O, min Gud, jeg beder dig ikke om at tage lidelsen fra mig, men at være med mig i min lidelse.” Må den hellige Bernadettes bøn om delagtighed i Kristi lidelse også være vores bøn på troens vandring. Pilgrimme – som vi er – på barmhjertighedens vej.

Den Nordiske Valfart til Lourdes 2018

160 året for Jomfru Marias tilsynekomst i Lourdes Årets tema: ”

Gør hvad som helst Han siger til jer.”

Afrejse mandag den 23. juli kl. 11.40 med SK0775

Hjemkomst mandag den 30. juli kl. 17.15 med SK0776 

Fra Den Nordiske Bispekonference deltager 

Kardinal Anders Arborelius ogBiskop Czeslaw Kozon. 

Desuden valfartspræst Herbert Krawczyk s.j. samt flere præster.

Direkte fly fra København med SAS til Montpellier og derfra videre med busser til Lourdes.

Indlogering på Hotel Paradis samt Accueil Notre Dame.

Halvdagsudflugt til Bartres.

På valfarten deltager præster, plejepersonale

og samaritter samt ungdomsgruppe, som hjælper, hvor de kan.

Medhjælpere deltager til en reduceret pris og kun efter nærmere aftale og godkendelse af bestyrelsen. 

Prisen for almindelige deltagere er DKK 7.475,- og omfatter fly, bus til/fra lufthavn, ophold med fuld pension, halvdagsudflugt til Bartres, valfartshæfte og solidaritetsbidrag.  Børn under 15 år kr. 6.000,-.

Prisen for deltagelse excl. flyrejse er kr. 4.500,-

Fra det øvrige Norden kan der som tillæg købes SAS-tilslutningsflybillet fra hhv. Oslo og Stockholm til dagspris.

Tilmelding er først til mølle og senest 1. april 2018.

TILMELDINGSMATERIALE og yderligere INFORMATION: 

Marianne Larsen, Tlf.: +45 5124 2390,

E-mail: mastla@dsa-net.dk www.lourdes.dk

Den Nordiske Valfart til Lourdes

Georg Høhling, Askemosevejen 18, 3210 Vejby

Del siden