Bernadette Soubirous en lille pige fra landet

Bernadette Soubirous blev født den 7. januar 1844. Hendes forældre – Francois og Louise blev gift i januar 1843 og flyttede ind hos svigerforældrene i Boly møllen, men ved møllerens død stod enken tilbage med en søn og tre ugifte døtre. Først videreførte enken møllens drift. I 1848 flyttede hun til en anden egn og Francois og Louise overtog møllen og fik således deres eget hjem, da Bernadette var 4 år gammel.

I Bernadettes første leveår, blev hendes mor stærkt forbrændt af et levende lys, der oplyste det rum de boede i. Det faldt ned og antændte Louises kjole, så hun ikke længere kunne amme sit barn. Bernadette blev derfor sendt til en amme i Bartrès, kun få kilometer fra Lourdes. Ammen Marie Lagües havde selv mistet sit spædbarn kort forinden. Opholdet i Bartrès blev kortvarigt, da familien 2′ barn -Bernadettes lillebror Jean pludseligt døde og forældrene længsel efter Bernadette blev så meget større.Hun måtte hjem og opmuntre sine sørgende forældre.

Deres økonomiske situation blev langsom mere og mere elendig og i 1852 måtte møllen sælges og den nye ejer ville selv drive den. Da de ikke længere havde råd til at betale huslejen, blev de sat ud.

Cachotten var et fængsel indtil 1824. Fra 1854 til 56 blev familien Soubirous ramt af den ene ulykke efter den anden. Først mistede Francois et øje og Bernadette fik kolera. Endelig i 1856 på Allehelgens-dag blev familien – bogstaveligt talt – sat på gaden.

Med de få ejendele travede de rundt igennem Lourdes’ gader. Ved Petits-Fossés sluttede deres vandring. En fætter her gav dem “bolig” i Cachotten, et rum på fire gange fire meter. 30 år tidligere var det et fængsel. Stedets fængsel var blevet flyttet på grund af sundhedsfarer. Der var gitter for vinduerne og døren var lukket med en bolt. Her levede de i nød og fattigdom – deres situation var elendig og det så ikke ud til, at den forbedredes.

Familien Soubirous boede i dette enkle rum – Cachotten.

 

Faderen sendes i fængsel

En bager, hvor Francois Soubirous havde haft lidt arbejde, beskyldte ham for at have stjålet en sæk mel. Francois benægtede dette, men politiet undersøgte cachotten, fandt ikke mel, men derimod en træplanke.

Francois blev herefter varetægtsfængslet i otte dage, og selvom han blev frikendt, var der dog sat en plet på hans navn.

Bernadette flyttede i en alder af 13 år til sin gamle amme. Hun kunne hverken læse eller skrive og kun tale den lokale dialekt. Hun håbede på at komme i skole for at lære katekismen, så hun kunne komme til sin første hellige kommunion. Både sognepræsten i Bartrès, som forstod Bernadettes dialekt og hendes amme Marie Lagües forsøgte at lære hende katekismen, men forgæves, for Bernadette kunne ikke lære katekismens formler udenad. “Du er for dum! Du kommer aldrig til at modtage din første hellige kommunion!” – skulle Marie Lagües have sagt.

Fra januar 1858 boede Bernadette igen hjemme hos sin familie. Fra den 11. februar til den 16. juli modtog Bernadette 18 åbenbaringer fra Den hellige Jomfru Maria.

I Bartrès passede Bernadette får. Hun kunne godt lide at opholde sig her.

Ved mindst tre lejligheder viste Bernadette sit mod over for sognepræsten Fader Dominique.

Den 27. februar 1858 overskred Bernadette grænser og fortalte sognepræsten om sine syn – han den temperamentsfulde præst skældte hende ud, men Bernadette så på præsten. vendte ham ryggen og gik…

Tre dage senere modtog Bernadette sit 14. syn og denne gang bad “den unge dame”, som Bernadette kaldte Jomfru Maria, at hun både ønskede et kapel og en procession.

Det sidste møde – i denne omgang – rystede sognepræsten. Det var torsdag den 25. marts 1858. Bernadette trængte ind i hans lejlighed og råbte: “Que soy era Immaculada Conceptiou! (Jeg er Den Ubesmittede Undfangelse!).

Jeg gentog dette navn hele tiden på vej herhen. Damen ønsker sig et kapel her”. Fader Dominique Peyramale sendte Bernadette hjem uden forklaring.

I begyndelsen var sognepræst Fader Dominique Peyramale mere end skeptisk over for Bernadettes oplevelser i Grotten. Men fra den 25. marts 1854 var han blevet hendes varmeste forsvarer.

De civile myndigheder forsøger at få Bernadette anbragt på et sindsyge hospital, men sognepræsten føler sig nu overbevidst om synernes sandhed, måske også fordi masser af pilgrimme opsøgte stedet og blev interesseret i Bernadette. Alle slags mennesker opsøgte hende for at udråbe hende til helgen.

Hun skulle helbrede mange, hvortil hun svarede, at hun kun kunne bede for dem. Dette gjorde hende syg, samtidig med, at hendes helbred havde taget skade af opholdet i “cachotten”. Det blev herefter aftalt, at hun ikke længere skulle bo her, men hos søstrene på hospitalet i Lourdes og således havde man mere kontrol over de besøgende.

Hvad betyder “Marias uplettede undfangelse?

“Uplettet” betyder uden arvesynd. Gud har udvalgt Maria. Han skænker hende Helligåndens gave. Den “Højestes kraft” har overskygget hende. Disse ord og billeder udtrykker mysteriet ved den udvælgelse, som vi tror bevarede Maria fri fra arvesynden, som vi alle fødes ind i.

Pave Pius IX havde den 8. december 1854 højtideligt erklæret denne realitet om Jomfru Maria som et dogme, en trossandhed, som katolikkerne er forpligtet til at tro på.

Familien

Bernadettes forældre – Louise og Francois, fik 9 børn, 5 af dem døde i en tidlig alder. Bernadette var den ældste.

Familien Soubirous

Nevers

Fra juli 1860 bor Bernadette hos søstrene af næstekærlighed i Lourdes, som driver et hospital og en skole. I foråret 1866 blev det besluttet at flytte hende til moderhuset i Nevers. Den 4. juli rejser hun fra Lourdes for bestandig og ankommer til Nevers den 7. juli efter et ophold i Bordeaux, hvor søstrene også havde flere klostre.

Opholdet hos søstrene bevirkede, at Bernadette kunne spise sig mæt og leve en tryg tilværelse, samtidig med, at hun kunne komme i “skole” og lære at læse og skrive. I 1861 nedskrev hun beretningerne om sine syn. Hun var dog stadigvæk svag og søstrene anså det for tilrådeligt, at hun kom væk. Hun besluttede at blive “Søster af næstekærlighed” i Nevers.

I 1866 blev Krypten indviet. Hendes far havde været med til at udhugge den i klippen over Grotten. Herefter påbegyndte man kapellet, som Vor Frue havde bedt Bernadette om at få bygget.

Når pilgrimme trængte ind på hende, sagde hun: “Jeg er her ikke for at få jer til at tro, men for at fortælle, hvad jeg så.”

Bernadette forlader Lourdes for altid.

Bernadette havde forberedt sig i 8 år og nu ville hun afsted, så den 4. juli 1866 kørte hun med toget -for første og eneste gang til Nevers. I klosteret Sct. Gildar blev hun Sr. Marie-Bernard. Hendes arbejde blev at bede og pleje de syge.

Hun døde den 16. april 1879. I anledning af hendes saligkåring gravede man hendes kiste op og til alles overraskelse var hendes legeme ikke gået til grunde, med helt intakt, som lå hun og sov. I 1933 blev hun helligkåret af pave Pius XI. Et ribben ligger i Sct. Josefs kapel i Krypten (Lourdes) og på festen for den hl. Bernadette den 18. februar bliver en smuk udsmykket lille kiste med relikviet båret i procession gennem byen.